Randers Dragonforening har desværre mistet vores trofaste formand Knud Erik Olsen som afgik ved døden den 14. september 2011.
Knud Erik Olsen var indkaldt den 11. maj 1953 til Randers. Han fik dragonnavnet ONSBJERG, hans stamnummer var 166/857. Han var tjenstgørende ved en let eskadron og blev hjemsendt fra Holstebro den 1. oktober 1954.
Knud Erik Olsen blev indmeldt i Randers Dragonforening den 1. april 1959 og kom snart til at bestride en række tillidsposter. I forbindelse hermed modtog han for sit arbejde en række tilkendegivelser i form af hæderstegn m.m.
Knud Erik Olsen blev indvalgt i bestyrelsen for Randers Dragonforening i 1967. Her bestred han posterne sekretær og kasserer. Han blev valgt til formand fra 1978. Han blev valgt til Vicepræsident for Danske Dragonforeningers Sammenslutning (DDS) i forbindelse med valg til Præsidiet i 1983.
Mest kendt blandt alle gamle dragoner er han nok for sin tid som Præsident for DDS. Et tillidshverv han varetog i perioden 1987 til 1995. Allerede i 1985 blev han sideløbende med disse tillidshverv valgt til sekretær i De Samvirkende Soldaterforeninger i Randers fra 1985.
Knud Erik Olsen modtog gennem tiden DDS jubilartegn 25 og 40 år, DDS Tak og Ære tegn i 1981, DRF*-korset også i 1981. Herudover modtog han DSL**-fortjensttegn i 1987, Danske Gardehusarforenings Tak & Æreskors i 1989. DDS æressabel modtog han den 6. maj 1998.
*Danske Rytteriforeningers Fællesrepræsentations kors.
**Danske Soldaterforeningers Landsråds Fortjensttegn.
Æret være Knud Erik Olsens minde.
Bestyrelsen
Billederne er Knud Erik Olsen som præsident ved jubolarstævnet i 1990 |