|
|
Jydske Dragonregiment
Historie |
|
Jydske Dragonregiment blev dannet 1. november 1932 ved sammenlægning af 3. Dragonregiment og 5. Dragonregiment i Randers.
Herved går regimentets historiske rødder tilbage til et af vore stamregimenter, 5. Jydske nationale Rytterregiment, som Christian d. V oprettede 1. november 1679. Jydske Dragonregiment overtog således 5. Lette Dragonregiments garnison "Randers", som regimentet havde i 153 år.
Oprettelsen af stående, nationale rytterregimenter i 1670erne skal ses i lyset af Danmarks nederlag i Svenskerkrigene 1657-58. Erfaringerne havde vist, at hvervede tropper var underlegne overfor de kampklare og nationale svenske styrker. Betydningen af nationale rytterregimenter blev allerede bekræftet ved Danmarks militære sejr i Den Skånske Krig 1675-79.
Jydske Dragonregiments ældste stamenhed er det tidligere 6.Dragonregiment, der nedstammer fra Slesvigske/Sydjydske Nationale Rytterregiment (1. august 1670) under Henrik Sehested, der dannes af 80 ryttere af det opløste Ebersteins Kompagni & Rauchs Frikompagni. |
Historisk har regimentet to fødselsdage, nemlig oprettelsen af Slesvigske/Sydjydske Nationale Rytterregiment 1.august 1670 og 5. Jydske Dragonregiment 1. november 1679. Dog fører Jydske Dragonregiment kun sin tilblivelse tilbage til 1. november 1679, idet man siden 1932 har fulgt 5.Dragonregiments traditioner. 1. november er således Jydske Dragonregiments officielle fødselsdag.
I de mere end 300 år, regimentet har eksisteret, har det været involveret i adskillige kamphandlinger og oftest med gode resultater. |
 Den officielle anerkendelse af regimentets stolte kamptraditioner fremgår af regimentets estandart, hvor der på det ene bånd står: ” SEHSTED 1813 - AARHUS 1849” og på det andet: ”ROSENGARTEN – ALT - RAHLSTEDT 1813”.
Ved Danmarks tilslutning til NATO 1949 ændrede regimentets struktur. Fra at være et opklaringsregiment blev regimentet et panserregiment. Hesten, dragonernes trofaste og elskede ven, måtte ofres til fordel for udviklingen. Og i maj 1951 red regimentets chef for sidste gang i spidsen for sine dragoner gennem Randers by, hvor regimentet havde haft garnison siden 1779.
Samtidig medførte udviklingen, bl.a. ved tilgang af kampvogne, at såvel øvelsesplads som kaserneforhold i Randers blev for trange. Det besluttedes derfor at flytte regimentet til Holstebro.
Den 1. maj 1953 blev den første bataljon af ”De Randers Dragoner” forlagt til Holstebro.
Omplantningen til Holstebro faldt heldigt ud, således at ”De Holstebro Dragoner” i dag er en integreret og naturlig del af byens liv. |
 Den 1. august 2005 lægges Prinsens Livregiment og Jydske Dragonregiment sammen i Holstebro. Personellet fra Prinsens Livregiment overførers til enhederne ved Jydske Dragonregiment og fra samme dag skal alt personel ved det nye sammenlagte regiment bære Hans Kongelige Højhed Prinsens navnetræk, som det har været tradition ved Prinsens Livregiment. Det nye sammenlagte regiment videre-fører dermed tilknytningen til Kongehuset.
Prinsens Livregiments Musikkorps ændrer navn til Prinsens Musikkorps og vil fortsat være placeret i Musikhuset på Skive Kaserne.
|
|
| Historiske træfninger |
 De mest kendte er som nævnt de træfninger, som båndene på regimentets estandart angiver: ”SEHSTED 1813 - AARHUS 1849” samt ”ROSENGARTEN – ALT - RAHLSTEDT 1813". Derudover deltog 6.Dragonregiment i næsten alle kampe under Den Skånske Krig 1675-79 og Den Store Nordiske Krig 1700-1720. Under Den Spanske Arvefølge Krig (1700-1713) udlejede Frederik IV et korps (12.000 mand) bestående af 8 regimenter, deriblandt 5. Dragonregiment, til alliancen mellem Holland, England og Tyskland. Her skal efterfølgende nævnes fire træfninger, som fortæller en del om det danske rytteris mod. |
| Slaget ved Hochstadt 1704 |
De allieredes Chef, den engelske Hertug Marlborough, (kendes bedst fra børnesangen: ”Mallebrok er død i krigen”) beordrede det danske rytteris chef, hertug Carl Rudolph, til angreb på en for den tid usædvanlig måde, nemlig mod fjendens centrum. Da terrænet var sumpet og impassabelt brugte man de forreste rækker som bro, og angrebet blev en stor succes. Som helhed var slaget dog særdeles blodigt, idet ca. 5000 døde og ca. 7000 blev sårede på begge sider. Der blev taget mellem 12,-13.000 franske og tyske fanger.
For 5. Dragonregiment blev slaget også dyrt, idet 3 officerer,1 vagtmester og 30 ryttere faldt. Desuden blev 51 mand og 70 heste meldt savnet. 5. Dragonregiment erobrede 8 faner og 4 estandarter. |
| Slaget ved Ramilliers 1706 |
Her var taktikken anderledes, idet det danske rytteri blev sat ind mod fjendens flanke og ryg. Under kampen erobrede rytteriet 5 estandarter og 11 faner. 5. Dragonregiment bedrift her kendes bedst fra de to franske pauker de erobrede, og som har været brugt af regimentets musikkorps. De opbevares i dag på Dragonmuseet.
Det danske rytteries chef General J. Rantzau, skrev til Kongen, Frederik IV :
"Det Franske rytteri er blevet så slemt medtaget, at det længe vil mindes De Danske Ryttere". |
| Slaget ved Oudenarde 1708 |
| Qudenarde var en fæstning som både Franskmændene og de allierede ønskede at nå først. Marlborough besluttede derfor at sende en fremskudt styrke til floden Schelde for at slå fire broer over denne. Styrken, under Generalmajor J.Rantzau, bestod af 16 bataljoner, 8 eskadroner, 6 kanoner samt bromateriel. Da broslagningen var blevet udført blev rytteriet sendt frem som opklaring. De stødte på 2 fjendtlige eskadroner, som blev angrebet uden ophør. Under forfølgelsen af den fjendtlige styrke stødte de yderligere på en 12 eskadroner stærk fransk avantgarde under hertug Vendomes kommando, og det danske rytteri måtte trække sig. Da Marlborough hørte, at Rantzau var i kamp, ilede han til hjælp med en styrke på 40 eskadroner. Franskmændene anså kampen mod det danske rytteri som vigtigt og besluttede at befæste en linie langs Schelde-floden. Da den franske øverstbefalende fik dette at vide, gav han kontraordre. Dette skabte forvirring, som blev udnyttet af det danske rytteri til et angreb så voldsomt, at det franske rytteri trak sig tilbage i uorden, og skar lige igennem deres eget infanteris opmarchområde. Derved var forvirringen total. Hen under aften var den franske hær på ca.100.000 mand slået. |
| Slaget ved Malplaquet 1709 |
| Slaget udartede sig som ved Hochstadt. Den franske chef undlod at rekognoscere terrænet, som ansås for at være impassabelt. Igen blottede franskmændene deres centrum, og det allierede kavaleri slog igennem. Under første fase af slaget var de danske styrker ikke indsat, men efter hårde kampe mellem franske gardetropper og hollandsk-engelsk kavaleri, fik danskerne ordre til at angribe flanken, hvilket afgjorde kampen til de allieredes fordel. Slaget havde dog været dyrt for begge parter, særligt efter belejringen af fæstningen Mons, der overgav sig d. 20 oktober 1709. Den spanske arvefølgekrig sluttede i 1713, men de danske enheder nåede først hjem i april 1714 grundet manglende betalinger til hæren. |
|
|
|
| |
Jydske Dragonregiment |
Dragonkasernen
7500 Holstebro |
 |
| |
|
