| |

Der var god stemning da DDS Repræsentantskab
mødtes for 44. gang. Stemningen skyldtes bl.a., at der for en gangs
skyld var meget liv på dragonkasernen en lørdag formiddag. Ca. 1.500
pårørende til vores soldater besøgte Dragonkasernen. Det er opløftende
for humør og forsvarsvilje, at så mange civile medborgere bakker op om
forsvaret. Den gode stemning prægede alle deltagere i dagens møde som
efter en hyggelig brunch i Sergentmessen fortsatte den officielle del af
repræsentantskabsmødet.
Referatet fra mødet kan læses nedenfor.
-2.JPG)
Referat fra Repræsentantskabsmødet, den 20. marts 2010.
Det 44. ordinære repræsentantskabsmøde blev afholdt lørdag, den 20.
marts 2010 på Dragonkasernen i Holstebro.
Til stede fra præsidiet var: Flemming Christensen, Verner Jensen,
Carsten Woetmann, Teddy Børgesen, Arne Rindom, Niels-Henning
Høvsgaard og John Ørsted Nielsen. Herudover var præsidiets
suppleanter Ole E. Clausen og Erik Lykkebo tilstede.
Og så var der naturligvis alle repræsentanterne fra de forskellige
dragonforeninger.
Repræsentantskabsmødets officielle del blev gennemført efter
følgende dagsorden:
1.
Valg af dirigent.
2.
Præsidenten aflægger beretning.
3.
Fremlæggelse af revideret regnskab ved kassereren.
4.
Behandling af indkomne forslag.
5.
Fastsættelse af kontingent.
6.
Valg til præsidiet:
a.
Vicepræsident Verner Jensen er på valg. (Modtager genvalg).
b.
3
præsidiemedlemmer er på valg. Niels-Henning Høvsgaard og Carsten
Woetmann er på valg. (Begge modtager genvalg). John Ørsted Nielsen
blev ved repræsentantskabsmødet 2009, indvalgt i præsidiet for 1 år.
John Ørsted Nielsen er derfor på valg. (Modtager genvalg).
c.
2
suppleanter er på valg. Erik Lykkebo og Ole E. Clausen er på valg.
(Begge modtager genvalg).
d.
Revisor Georg Hussmann er på valg. (Modtager genvalg).
e.
Revisorsuppleant Christian Mortensen er på valg. (Modtager genvalg).
7.
Orientering om Dragonmuseet.
8.
Eventuelt.
Chefen for Jydske Dragonregiment var inviteret til at orientere om
Dragonmuseet. Obersten og DRAGONENS redaktør, korporal Tommy Bruhn
var inviteret til frokosten. – Begge meldte afbud.
I stedet trådte vores kasserer og webmaster, kaptajn Carsten
Woetmann til med ultrakort varsel med et foredrag om en moderne
soldats uddannelse over 4 måneders værnepligten.
Ad 1.
Rasmus Reedtz, formand for Dragonforeningen for Horsens og Omegn,
blev valgt til dirigent. Et job Reedtz klarede til alles
tilfredshed.
Ad 2.
Præsidentens beretning er udsendt til foreningerne, hvorfor
beretningen her refereres i hovedpunkterne.
Flemming Christensen omtalte det vellykkede repræsentantskabsmøde i
2009, hvor han var blevet valgt til præsident efter Jørgen Bruse,
der ikke længere ønskede, at fortsætte på posten.
Herudover omtaltes DRAGONEN, Danske Soldaterforeningers Fællesråd (DSL),
Dragon- og Forældredagen i 2009. Jubilarstævnet i 2009, hvor der
havde været 330 gamle dragoner, og hvor DDS Æressabel var blevet
overdraget fra dragon Thorvald Søe Larsen, Thisted til dragon Erik
Kirkegaard fra Randers.
Endvidere omtalte Flemming Kristensen den nye DDS vandrepokal som
var blevet udleveret for 1. gang ved Arne Rindoms foranstaltning
sammen med dragonuret til årets dragon 2009: Overkonstabel af 1.
grad Palle Bjerg, hvis navn bliver det første, som kommer til at
pryde den nye pokal.
Til slut nævnte Flemming Christensen, at John Ørsted var indtrådt
som DDS repræsentant i Jydske Dragonregiments Fond.
Der blev efterfølgende stillet spørgsmål om, hvorvidt denne fond
kunne anvende midler til indkøb af kørestole til sårede soldater.
Dette blev der svaret benægtende til fra John Ørsted side idet, han
henviste til fundatsen, som bl.a. lyder:
”Det er fondens hovedformål, at yde støtte til såvel sårede dragoner
som disses pårørende i de tilfælde, hvor de officielle
støttemuligheder er udtømte og hvor et bidrag er nødvendig af
humanitære årsager”.
Herefter blev præsidentens årsberetning godkendt.
Ad 3.
Årsrapport 2009 blev omdelt til repræsentanterne. Hvorefter
regnskabet blev gennemgået punkt for punkt ved kassereren, Carsten
Woetmann.
Årsberetningen vedrørende DDS økonomi blev herefter godkendt.
Ad 4.
Der var ingen indkomne forslag at behandle.
Ad 5.
Med baggrund i Årsrapport 2009, foreslog Præsidiet, at kontingentet
pr medlem, pr. år for kalenderåret 2011 nedsattes fra 30,- kr. til
10,- kr. Et tiltag, som i nævnte kalenderår kunne give den enkelte
forening lidt flere midler, at arbejde med.
Forslaget blev godkendt.
Ad 6.
a.
Vicepræsident Verner Jensen blev genvalgt.
b.
Præsidiemedlemmerne Niels-Henning Høvsgaard, Carsten Woetmann og
John Ørsted Nielsen blev genvalgt.
c.
Suppleanter til Præsidiet, Erik Lykkebo og Ole E. Clausen blev
genvalgt.
d.
Revisor Georg Hussmann blev genvalgt.
e.
Revisorsuppleant Christian Mortensen blev genvalgt.
Ad 7.
Den skemafastsatte orientering fra Dragonmuseet udgik, som tidligere
nævnt. I stedet gav kaptajn Carsten Woetmannn repræsentantskabet en
særdeles god oplevelse ved, på en spændende måde, at orientere om
den værnepligtige soldats 4 måneders uddannelse.
Ad 8.
Undervejs gennem repræsentantskabsmødet havde der været flere emner
oppe herunder bl.a.
 |
Mulighed for nedsættelse af prisen for DRAGONEN. (John Ø). DDS:
Ej muligt, som priserne udvikler sig.
|
 |
Manglende tilkendegivelser/lykønskninger fra DDS ved
lokalforeningers jubilæer. (Lykkebo). DDS: Dette sker ikke igen
– beklagelse.
|
 |
Den gamle opsætning i DRAGONEN vedrørende til- og afgang samt
lykønskninger var bedre end nu. En tilkendegivelse fra de
tilstedeværende viste ikke enighed i dette synspunkt.
|
 |
Bogen ”Bonden fra Ringe
Helten fra Torsted blev omtalt af Søren P. Rostrøm, som oplyste,
at der var flere eksemplarer af bogen på lager.
(Odense Dragonforening)
|
 |
Et særligt afsnit af eventuelt vil blive husket. Præsidenten
omtalte Ole E. Clausens store indsats for DDS gennem årene. Et
synspunkt som blev bakket op af præsidiet med applaus.
Præsidenten ville herefter overrække Ole et par flasker god vin
for indsatsen. Der var blot det lille aberdabei, at vinen var
pssst væk. Ole har nu et helt repræsentantskab til at bevidne,
at han har 3 flasker rødvin til gode.
|
Sidst, men ikke mindst TILLYKKE til
Præsidenten, Flemming Christensen, som blev dekoreret med ”Danske
Dragonforeningers Tak og Ære kors”. Vicepræsident Verner Jensen
oplæste begrundelsen og foretog overrækkelsen til en bevæget
præsident.
(Stor applaus).
Teddy Børgesen
Referent

-2_small.JPG)
-2.JPG)
-2.JPG)
-2.JPG)
-2.JPG)
|

 |