 Rytterfægtningen 1849
Rytterfægtningen ved Århus fandt sted 31. maj
1849 som et led i Treårskrigen. Kampen fandt sted nord for Århus hvor
Stjernepladsen i dag findes. Fægtningen stod mellem de danske dragoner og
preussiske husarer, og endte med dansk sejr. 
Billedet af ritmester Barth må betegnes som et af de tidligste fotos, der er taget af dansk militært personel. Billedet må formodes at være taget nogle år efter 1849. De første egentlige fotos fra en slagmark bliver først almindelige i 1864 krigen, såvel billeder af de danske styrker under hvil i Sønderborg som billeder fra de sønderskudte Dybbølskanser, taget dagen efter stormen, som fandt sted den 18. april 1864. Ritmester Barths rolle knytter sig i særdeleshed til ryttertræfningen ved Århus. Ritmesterens dagbogsoptegnelser om denne træfning, er indsat på denne side. |
||
|
||
|
Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849 Den 3. april 1849 begyndte fjendtlighederne i den 1. slesvigske krig igen efter våbenstilstandsperioden, der havde varet i 7 måneder. Den danske her blev inddelt i to armekorps, det nørrejyske korps og flankekorpset. General Rye, der var chef for det nørrejyske korps, havde ordre til at lade korpset gå tilbage til Limfjorden. Han trak således korpset langsomt tilbage, uden at det kom til større sammenstød med fjenden. Den 22. maj modtog general Rye imidlertid ny ordre til at gå tilbage på Helgenæs. Den 23. maj tog han stilling nord for Aarhus. Fra begge sider indskrænkede man sig til patruljer og rekognosceringskommandoer, men den 29. maj besatte fjenden Aarhus og trængte vor styrke tilbage. Besættelsen varede dog kun kort tid, idet fjenden efter et kort ophold trak sig tilbage mod syd. For at sikre Aarhus mod at blive besat af mindre styrker fremsendte general Rye en styrke på to kompagnier, een eskadron og to kanoner til terrænet syd for byen. 
Menig, Løjtnant og trompeter. 5. Dragonregiment.
Den 31. maj rykkede en større fjendtlig styrke, formeret i tre kolonner, frem mod Aarhus. Vore tropper måtte derfor trække sig kæmpende tilbage. Fjenden besatte byen og fremsendte to husareskadroner og eet jægerkompagni ad Randerschaussten for at rekognoscere. Her modtoges de imidlertid eftertrykkeligt af vore tropper. Det kom til et sammenstød i terrænet øst for Randerschausséen mellem de to preussiske eskadroner og 1 1/2 eskadron (2. og halvdelen af 4. eskadron) af 6. Dragonregiment under ritmestrene Barth og Heramb sarnt en mindre styrke af 3. Dragonregiments 2. eksadron under løjtnant Cetti. Overvægten var på vore dragoners side, da endvidere to delinger af 5. Dragonregiments 1. eskadron rykkede frem fra nord. Jægerkompagniet fulgte med sin reserve Randerschausséen og overspændte med en skyttekæde terrænet mellem denne og stranden. Eskadronerne (af 11. Husarregiment) gik frem i terrænet mellem chausséen og vejen til Hasle. En deling som fordækning var sendt noget forud i dette terræn. For at lokke fjenden frem i det åbne terræn lod forpostkommandøren, major Marcher, kompagnierne i Risskov og eskadron Heramb går tilbage til stilling nord for skoven. Da den fjendtlige jagerkæde nærmede sig en jordvold, der løber i højde med Risskovs nordlige udkant, og som var besat med en deling af 7. Bataillon, rykkede disse på ordre frem. Samtidig skulle løjtnant Cetti søge at overfløje dem ved at ride langs skovens vestlige kant. Jagerne standsede ved fodfolkets pludselige angreb, men Cetti var på højde med dem. Han svingede ind på marken, formerede sværmangreb, og et øjeblik efter var fjenden redet over, hugget ned eller på fuld flugt mod chausséen. Cetti forfulgte de flygtende, men blev i nærheden af chausséen standset af reservens ild. Samtidig fik han øje på de to fjendtlige husareskadroner, som satte over chausséen og ind mod ham, der var kun eet at gøre, omkring og tilbage, alt hvad remmer og tøj kunne holde. Eskadron Barth, der var formeret i to afdelinger, den ene under ritmesteren, den anden under løjtnant Castenschiold, var fulgt efter fodfolket for at dække dets højre fløj. Da Barth straks så den fare, hvori Cetti var kommen, satte han fart på for at komme til hjælp, men opdagede i tide den fjendtlige fordækning, som var kaldt tilbage og som fra nordvest nærmede sig hans højre flanke. Eskadronen var for svag til at tage kampen op til to sider, den måtte gå tilbage, men havde ikke retireret langt, før ritmester Herarnb med halvdelen af 4. eskadron kom til. I eet nu blev der gjort front og vore dragoner med Heramb, Barth og Castenschiold i spidsen for ind mellem de preussiske husarer. Inde i en vældig støvsky, hvor rytter tumlede mod rytter og klinge mod klinge, bølgede kampen frem og tilbage over styrtede heste, døde og sårde krigere. Cetti havde imidlertid samlet sine dragoner bag fodfolkets kæde og sprangte nu frem i ryggen på husarerne. Samtidig kom to delinger fra 5. dragonregiment i strakt karriere op ad Randersvejen. Fjenden var nu helt overvældet. Først flygtede enkelte, derefter flere, og snart flygtede fjenden mod Aarhus. Dragonerne fulgte efter tæt indtil byen, hvor de blev standset af ilden fra det fjendtlige fodfolk. Fjenden trak sig straks efter ud af byen, men lod sine forposter stå tæt syd herfor, hvilket dog ikke forhindrede general Rye i at lade Aarhus besætte. 
Fægtning set fra syd. Tegning af FC Lund.
I sine erindringer fortæller chefen for 6. dragonregiments 2. eskadron, ritmester Barth bl.a. følgende: "Den 31. maj mødte Eskadronen Kl. 12 1/2 til Forpost ved Egaa. Strax efter Escadronens Ankomst hertil ankom lieutenant H. Cartenschiold afgivet til et Recognoscerings Commando under Oberst Møller mod Aarhuus, som var besat af Fjenden. En Time efter fik jeg Ordre til med 2den Halvescadron at følge Oberst Møller i højre Flanque. Fremrykningen skete hurtig til Vejlby, hvor 4de Escddron stod paa Forpost. Ankommen hertil fandt jeg Oberst Møller i Engagement med Fjenden, og ifærd med at kaste denes Forposter tilbage ad Chauseen til Aarhuus. Da det nu vilde komme til Angreb, lod jeg mine Pionerer for en eventuel Retraites Skyld gjøre 3de Debouchéer i den foran liggende store Grøvtevold, af hvilke jeg forbeholdt mig de 2de, medens jeg overlod den 3die til Ritmester Heramb, der rykkede efter med en Del af 4de Escadron. Derefter rykkede jeg frem, - efter at have ladet mit Mandskab aftage Kapperne, for at det bedre skulde kunde bruge Sablen. Foran os havde vi en stor Rugmark, som var besat af preussisk Infanterie i Kjæde, hvorpaa jeg gjorde en spredt Attaque. En deel redes overende, medens en andel Del kastede sig ned i den høje Rug; Nogle beskød os derefter i Ryggen men uden at træffe. Da jeg kom op paa den foranliggende Høide, opdagede jeg en preussisk Husar-Escadron holdende opmarscheret ved Hasle, medens jeg ved at kaste Øjet bagud saa en anden preussisk Husar-Escadron rykke frem ad Chazlsseen fra Aarhus. Saaledes truet i venstre Flanque og muligvis udsat for at afskjæres fra det Debouchge, jeg var rykket frem igennem, sendte jeg min høire Fløideling under Vagtmester Nielsen tilbage gennem dette for at tage Post der mod den fremrykkende Fjende. Denne Bevægelse, som af den preussiske Husar-Escadron ved Hale blev antaget for en virkelig Retraite, forledede de ved samme Escadron værende 2de subalterne Officerer under Major Clauitler til at raabe "Attaquirt, Hurra!" hvorpaa hele Escadronen rykkede frem i Carriere for at forfølge fornævnte min Afdeling. Uden at agte mig, der holdt paa Fløjen af den øvrige Del af min Escadron, fore de mig forbi. Nu lod jeg min Trompeter blæse omkring til Nielsens Deling, men det hørtes ikke, hvorfor jeg i Carriere sprængte tilbage mod Debouchéet, og foer midt igennem den opløste preussiske Escadron, uden at blive ænset, førend jeg var heelt foran den; da forraadede min røde Collot og min blanke Stjerne mig. Min Trompeter, der red bag mig, saa jeg at blive ligbleg i Ansigtet og i det samme falde af Hesten; en af de omtalte preussiske Officerer, Prinsen af Salm-Salm, senere Adjadant hos Kejser Maxmilian af Mexico, havde bagfra jaget sin Sabel midt igjennem Livet på ham. Jeg kom først igjmnem Debouchéet og gjorde Front imod 3de fjendtlige Husarer, der vilde omringe mig; jeg kom saaledes i Fægtning med dem, medens den nævnte Husar-Escadron modtoges af min 4de Deling i Fronten og blev angreben af de andre 3de Delinger i Ryggen. Mit Engagement med de 3de fornævnte Husarer var snart forbi, efterdi den ene, en Underofficer, efter hvem jeg. huggede, tog sin Hest saa stærkt i Tøjlen, at den gik bagover med ham; liggende paa jorden og holdende Sablen over Hovedet udbrød han:  Også på et maleri af N. Em. Holm skildres kavaleriangrebet. Til højre angriber ritmester V. Barth og løjtnant Castenskjold med fynske dragoner. Til venstre indhug af løjtnant Cetti med en deling af 3, dragonregiment og nogle af 6. Længst til højre Randers-Dragoner, der iler til hjælp. I baggrunden Domkirken og Marselisborg-Skovene. "Die verflucbten Sexer" - (hentydende til vort Tal paa Hjelmen). En af de andre 2de, som engagerte mig, var Liutenant B., et ungt Menneske paa 21 Aar. Denne havde tiltænkt mig noget ret Alvorligt, havde trukket sin Pistol og var redet om bag mig for at skyde mig i Ryggen da en af mine Underofficerer, Corporal Dreslette, kom til, og gav ham et sådant Hug tværs over Ansigtet, at ban faldt af Hesten og tabte Pistolen, som vi siden tog op og bragte hjem med til Kvarteret, hvor Breckwoldt skød den af. Sammenstødet mellem os og de preussiske Husarer varede ikke mange Minutter; vore skarpslebne Sabler førtes af kraftige Arme, og afgjorde i en Fart det hele. 40 preussiske Husarer, alle med Hovedhug, bleve af deres Egne efter Fægtningen opsamlede og transporterede paa Vogne til Skanderborg; de 29 døde næste Dag. Jeg havde iforvejen instrueret mine Dragoner til kun at føre Hug mod Hovedet, og det gav et saa meget kraftigere Resultat, som disse Husarers Colpachs hverken havde Skygge for eller bag, og deres Halskraver vare sad smalle, at det saa ud som deres Hoveder sad paa en Stage. Af Fanger gjorde vi 25 foruden Prinsen f Salm-Salm, som var saaret i den ene Arm; han blev tilligemed Fangerne bragt til Vejlby, og forbunden af min Svoger Bricka, der som Overlæge fulgte Expeditionen; derpaa blev han lagt paa en Vogn, hvori man i forvejen havde lagt den døde Trompeter Schrøder, som han selv havde dræbt. Uhyggelig ved dette Naboskab henvendte han sig bedende til Bricka med de Ord: "Ach! Hrr. Doctor! kann ich den todten Menschen los werden." Han blev saa lagt paa en anden Vogn. Prins Salm blev ført til Kjøbenhavn, hvor han blev indlagt paa Frederiks Hospital. Han modtog her Visit af Prins Ferdinand med Gemalinde. Om Fægtningen ved Aarhus hørte jeg senere, at General Prittwitz (Chef for de tyske rigsrropper) skal have sagt: "Diese daniche Dragoner, die sind keine Menschen - aber wahre Barbaren, denn sie nicht nur verwunden, aber sie enthaupten die Leute." Det var forresten mærkeligt under Fægtningen at see, hvor lidet de preussiske Husarer vare øvede i Enkelt-Kampen, og hvor liden Magt de havde over deres Heste, der ved Sammenstødet, naar Rytteren var saaret, .strax toge Reisaus. - Medens vi havde skarpslebne Sabler, var deres stumpe. - Da man nu Runde vente, at Fjenden vilde rykke frem med fornyet Styrke, bleve Fangerne satte i March til Hovedqvarteret paa Skjærringgaard, for herfra at høres til Helgenæs og videre til Kjøbenhavn. " 
 Vort tab i denne kavalerifægtning, som varede ca. 10 minutter, var 2 døde, 5 sårede og 4 fangne, medens fjendens tab var forholdsvis stort, nemlig 2 døde, 23 sårede og 19 fangne. De fjendtlige husarer mistede i alt 26 heste, medens vore eskadroners tab kun var 6 heste. Da styrken på begge sider var lige under selve kampen, havde vort rytteri ære af denne fægtning, og den godtgjorde i særdeleshed dets ubestridelige overlegenhed i at føre klingen. Den 6. juli 1849 udkæmpedes det mindeværdige slag ved Fredericia, hvor general Rye efter 8 timers kamp slog den fjendtlige hær på flugt med et tab af 4000 mand. Den 18. juli sluttedes våbenstilstand, der varede til 15. juli 1850. 
31. maj 1849 Rytterkampen
ved Århus Efter maleri af Jørgen Sonne i Århus Kunstmuseum
|
||
 |
||
|
||
|
|
||
|
||
 | Send dine billeder til Webmaster eller send et brev |
